Lånebetingelser 2018-03-27T06:46:12+00:00

Lånebetingelser

Sundhedskonto er et finansieringstilbud til dig, der ønsker mulighed for at vælge privat behandling. Med Sundhedskonto kan du låne til netop den type privat behandling, du ønsker –  nemt, hurtigt og uden at stille sikkerhed.

Låneudbetaling sker direkte til det enkelte behandlingssted, og Sundhedskonto-ordningen tilbydes kun via tilmeldte behandlingssteder. Find behandlingssted

Hvem kan søge?

Alle, der er fyldt 18 år og ikke står registreret hos RKI Kreditinformation eller Debitor Registret, kan søge.

Hvor meget kan du låne?

Du kan låne det beløb, der fremgår af behandlingsstedets prisoverslag – dog maks. 60.000 kr. Du kan selv beregne den månedlige ydelse ved at indtaste det ønskede lånebeløb i beregneren. Der er ikke krav om hverken sikkerhed eller dokumentation. Et Sundhedskonto-lån kan løbe fra 3 til 60 måneder. Den månedlige betaling er fra 150 kr.

Hvad koster det at låne – eksempel?

Låner du f.eks. 35.000 kr. over 36 måneder betaler du 1.189 kr. om måneden. Den variable debitorrente er 9,48 % og ÅOP udgør 13,90 %. I den månedlige ydelse er indregnet et oprettelsesgebyr på 3% af lånebeløbet. Administrationsgebyr på 29 kr./mdr. Samlet beløb til tilbagebetaling 42.747 kr.

Det er desuden muligt at tegne Tryghedsforsikring til lånet.

Hvad kan du låne til?

Sundhedskonto kan benyttes til en lang række behandlinger, men kun hos de private klinikker og behandlingssteder, der er tilmeldt Sundhedskonto-ordningen Se Behandlinger.

Eksempler på Sundhedskonto-lån

Sådan er et låneforløb med Sundhedskonto

  • Du ansøger selv online eller sender en SMS til 1980 med teksten RB SUNDHED.
  • Du vil modtage et ansøgnings-link.
  • Udfyld ansøgningen og underskriv med NemID. Du får straks svar på din ansøgning.
  • Derefter kan du henvende dig hos klinikken og starte din behandling.

Tryghedsforsikring sikrer dine afdrag

Du kan forsikre dig selv og din eventuelle familie med en Tryghedsforsikring i tilfælde af, at du skulle blive ude af stand til at betale afdragene på dit Sundhedskonto-lån.

Tryghedsforsikringen betaler dine ydelser i tilfælde af:

  • Ufrivillig arbejdsløshed for lønmodtagere
  • Sygdom for lønmodtagere og selvstændige
  • Tvungen hospitalsindlæggelse for pensionister og førtidspensionister
  • Dødsfald som følge af en ulykke for alle forsikrede

Tryghedsforsikring sikrer dig en højere grad af økonomisk handlefrihed. Du betaler fra 25 kr./mdr. for at føle dig mere sikker. Beløbet betales automatisk sammen med din ydelse, og du kan til enhver tid opsige din Tryghedsforsikring, hvis du ikke længere skulle ønske den.

Du kan tegne en Tryghedsforsikring hvis du er bosiddende i Danmark og er enten:

  • Selvstændig
  • Pensionist/førtidspensionist
  • Lønmodtager, og har været ansat i fast stilling i mindst 7 sammenhængende måneder

Vilkår og betingelser udleveres sammen med din kontrakt.

Fortrydelsesret

Som låntager har du en fortrydelsesret på 14 dage, når du låner penge hos Sundhedskonto ved Resurs Bank. Du kan fortryde låneaftalen ved at underrette Resurs Bank indtil 14 dage efter du har skrevet under. Hvis du skriver, skal brevet være sendt før fristens udløb. Ved at bruge anbefalet brev kan du sikre bevis for fortrydelsen. Hvis du benytter fortrydelsesretten, skal du kun betale lånebeløbet og påløbne renter. Ved anvendelse af fortrydelsesretten skal du tilbagebetale det lånte beløb.