Mulighed for tilskud 2018-03-14T08:57:07+00:00

Mulighed for tilskud

Hvilke operationer betaler det offentlige ikke for?

Som udgangspunkt dækker den offentlige sygesikring ikke kosmetisk kirurgi, da sådanne operationer almindeligvis er selvvalgte. Der skelnes dog mellem om der er tale om en fysisk gene eller om en behandling må betegnes som et psykisk eller kosmetisk anliggende..

Hvornår er det en kosmetisk eller helbredende operation?

For at plastikkirurgi og kosmetisk operation evt. kan dækkes af den offentlige sygesikring skal operationen være begrundet ud fra helbredsmæssige årsager. Derfor kræver evt. tilskud fra det offentlige i første omgang en vurdering/henvisning fra din egen læge. Lægen kan kun give en sådan henvisning, hvis der er tale om en gene, der begrænser dig fysisk og ikke kosmetisk.

Hvad med fertilitet?

Når det gælder barnløshed, fertilitetsbehandling, kunstig befrugtning, sterilisation og refertilisation dækker det offentlige heller ikke mere i samme omfang som tidligere. Som følge af nye regler fra januar 2011 skal man selv betale.

Tilskud fra Sygeforsikringen Danmark

Sygeforsikringen Danmark giver tilskud til mange former for behandlinger. Du kan læse mere om Sygeforsikring Danmarks takster her.